PRISER PÅ GOOGLE ADWORDS

Hvad koster det egentlig at få sat Google AdWords op?

KONTAKT OS

Hvad koster en certificeret Google AdWords konto?

Når en Google AdWords konto skal sættes op, skal formålet være defineret. Vil man hurtigt i gang er det muligt for relativt få midler at komme i gang, da selve softwaren er gratis at sætte op. Her er det dog ofte at det hele går galt. Google AdWords er nemlig ikke “bare lige” at sætte op, men kræver en hel del erfaring for at få det til at lykkes. Gør man det forkert, eller vælger at sjuske med opsætningen, kan det ende med en dyr regning inden man har set nogen som helst resultater.

Klikpriserne varierer alt efter branche

Selve Google AdWords maskinen fungerer i virkeligheden som et auktionshus, hvor genstandende der er til salg er keywords. De keywords med den højeste konkurrence er også dem der koster mest at have tilknyttet sin konto.

Der kan derfor være stor prisforskel på hvert enkelt søgeord. Eksempelvis kan et søgeord som tennissokker koste ca 5 kroner hvor et ord som boligadvokat kan ende i en pris på helt op til 200 kr. Det er derfor svært at sætte en fast pris på omkostningerne i forbindelse med denne type annoncering.

Tænk på dit investeringsafkast

Forskellen på klikpriserne ovenfor er naturligvis enorme, men samtidig er indtjeningen (såfremt et klik bliver til en henvendelse, eller en transaktion) på de to nævnte keywords også vidt forskellige. Derfor bør man altid tænke på hvad den rigtige henvendelse er værd, i stedet for at fokusere på hvor meget prisen pr. klik er.

Det ville heller ikke være fair for dem der sælger tennissokker, at skulle betale 200 kr. for et besøg i butikken, hvis man kun tjener 2 kr. pr. solgt par.. På denne måde hænger det hele nemlig sammen og giver mening så snart man er kommet i gang.

En certificeret opsætning kan spare dig for mange penge

Heldigvis er Google AdWords lavet på en sådan måde, at hvis man har sat sin konto ordentligt op, kan man faktisk få reduceret sin klikpris… betydeligt. Kort fortalt handler det om at have de rigtige keywords tilknyttet de rigtige annoncer, så de besøgende finder den information, eller de produkter de søgte efter. Har man styr på det, får man automatisk et skulderklap af Google, forklædt som en reduceret klikpris. Ligningen er simpel:

“Google vil hellere have 10 besøg for 2 kr. fremfor 1 besøg til 15 kr.”

Det giver mening, da ovenstående eksempel viser, at 20 kr. tjent er at foretrække frem for 15 kr. Her vælger Google at fremhæve de annoncer som folk klikker på, fremfor at bruge tid på annoncer som ingen vælger at besøge. Derfor er det vigtigt at få en certificeret Google AdWords konsulent til at opsætte din konto. Pengene du bruger på en korrekt implementeret AdWords annonce kan nemlig (i det lange løb) spare dig for mange unødvendige omkostninger.

Hos os er vi naturligvis certificeret og har mange års erfaring i opsætningen, lanceringen samt afrapporteringen af en Google AdWords konto. Du kan derfor trygt henvende dig til os, såfremt du sidder og gerne vil i gang med at annoncere på verdens største søgemaskine. Vi sidder klar ved telefonen, eller på mail.

LAD OS TAGE EN SNAK PÅ OM DIT NÆSTE PROJEKT!